Chateau de Chaintre Macon Chaintre 2018
Château de Chaintré (12. årh.) tilhørte engang familien De Chaintré, som gav navnet til kommunen. Domaine Martin råder over flere små parceller (i alt 1,5 ha.) på det, som engang var Château de Chaintrés vinmarker. Vinstokkene er i gennemsnittet ca. 50 år gamle. Marken er i dag delt mellem flere producenter og ligger i Chaintré, som ofte giver delikate, afrundede og blomsterrige Pouilly-Fuissé vine. Chardonnay-druerne er håndplukket ved deres fulde modenhed og langtidsgæres med deres egen gærkultur på temperaturregulerede rustfri ståltanke. Modningen foregår på de samme tanke.
Mâcon AOC/AOP-appellationen udgør en trekant mellem Tournus, Cluny og Mâcon og omfatter bl.a. 43 kommuner. Nogle (Pouilly-Fuissé, Pouilly-Loché, Pouilly-Vinzelles, Saint-Véran og Viré-Clessé) har ret til at producere deres egen AOP-appellation, mens de andre kan producere Mâcon (AOP) eller Mâcon-Villages (AOP hvid). 27 af dem har ret til at tilføje deres kommunenavn efter Mâcon, fx Mâcon-Lugny, Mâcon-Fuissé eller Mâcon-Chaintré. Netop de to sidste er kendte for at give delikate, blomsterrige og harmoniske Mâcon-vine.
Producenten
Brødrene Cédric og Patrice Martin overtog familiens ejendom efter deres far i 2012, og 2012 blev således den første årgang, de selv havde ansvar for. Vingården ligger nær landsbyen Chanes (syd for Chaintré), nærmest på grænsen mellem Mâconnais, som mest er berømt for sine Chardonnay-baserede hvidvine, og Beaujolais distriktet, hvor den røde Gamay-drue er konge. Derfor producerer man begge typer vine på ejendommen, men vi nøjes dog med at hjemtage deres fortræffelige hvidvine! Ud over at være passionerede af deres håndværk, går brødrene ind for bæredygtighed i produktionen, og de er derfor gået over til den såkaldte 'integrerede dykning' (Lutte Raisonnée). Det betyder bl.a. at et absolut minimum af svovl tilsættes under vinificeringen, hvilket er med til at fremme 'terroiren' mest muligt i deres vine.
Deres hvide Mâcon, Saint-Véran og Pouilly-Fuissé besidder alle stor charme, frugt og kompleksitet - noget som ikke nødvendigvis er en selvfølge på disse kanter! Baggrunden for den høje kvalitet er, ud over brødrenes meget kompetente og solide håndværk, de enestående parceller, de dyrker vin på - herunder ikke mindst de berømte 'Clos de Monsieur NOLY' (fordelt på kun 3 ejere) i Pouilly-Fuissé og 'Champ Rond' i Sant-Véran. De to vinmarker betragtes i dag som de bedste i deres respektive områder, og begge er helt klart værdige til 1. Cru status.
Produktet