Tesch Riesling Krone Nahe 2022
Enkeltmarken Krone er stejl og soleksponeret. Samtidig dræner den sandede jordbund som en si, så vinplanternes rødder må kæmpe hårdt for vand og næring. Resultatet i glasset er elektrisk, rislende ren Riesling, der bruser af citrusmineralitet, ferskner, blomster og tørrede abrikoser.
94 points fra James Suckling, der tangerer sin højeste ratings nogensinde til ”Krone” Grand Cru – vi kan vist roligt sige, at Danmarks bedste Riesling køb er tilbage med fuld bravur i den nye årgang 2022.
Når du ser prisen, så husk lige på, at der i flasken gemmer sig krystalklar Riesling-eliksir fra ”Grand Cru-marken” Krone. Tidligere klassificeret som Grosses Gewächs inden Martin Tesch (frivilligt) forlod det tyske vinforbund. Det betyder, at kvaliteten har niveau til at udvikle sig positivt over de næste 15-20 år.
Enkeltmarken Krone er stejl og soleksponeret. Samtidig dræner den sandede jordbund som en si, så vinplanternes rødder må kæmpe hårdt for vand og næring. Resultatet i glasset er elektrisk, rislende ren Riesling, der bruser af citrusmineralitet, ferskner, blomster og tørrede abrikoser.
Årgang 2022 er en af de varmeste og tørreste i Tysklands historie, hvilket har tvunget vinstokkene ekstra langt ned i jordbunden efter næring. Det giver sig til kende i Krone ved en helt utrolig aromatisk, mineralsk og intens Riesling-frugtfylde, der smager som solskin på flaske ifølge James Suckling. Klassekøb!
Dr. Martin Tesch hører til blandt de højst profilerede og bedst anmeldte tyske vinmagere. Hos den mere end 300 år gamle familieproducent i Langenlonsheim ved Nahe-floden laves først og fremmest Riesling.
Sådan var det ikke altid. I 1996 overtog den 29 årige mikrobiolog Martin Tesch ansvaret for familiens vinhus. På overfladen et almindeligt generationsskifte hos en traditionel tysk Weingut. Men i virkeligheden starten på en nådesløs revolution!
Først blev vinstokke på et utal af druesorter revet op med rode – og erstattet med Riesling. Så skiftede Martin fokus til en tør hvidvinsstil. I 2005 gik Martin over til Stelvin Lux skruelåg, og nogle år senere besluttede han at forlade det fine VDP-selskab (forening af de bedste tyske vinproducenter). Martin Tesch lader hverken traditioner eller VDP-regeltyranni stå i vejen for ægte kvalitetsfremskridt! Kompromisløsheden kostede gamle kunder, men nye og kvalitetsbevidste har forlængst meldt sig under fanerne.
Weingut Tesch råder over 5 af Tysklands fineste terroirs. Alle med hældning mod syd, og alle i ly af bakker mod vest. Kvaliteten af enkeltmarkerne Karthaüser, St. Remigiusberg, Königsschild, Krone og Löhrer Berg svarer til ”Grosse Lage”, Tysklands "Grand Cru".
Ved siden af de klassiske enkeltmarkvine er Weingut Tesch også kendt for sine innovative konceptvine. Knastørre ”Riesling Unplugged” gør oprør mod sukkersminket mainstream-Riesling, mens den flot udstyrede gaveæske ”Vineyard Box” giver mulighed for at sammenligne Riesling fra forskellige terroirs.
Weingut Tesch leverer vin til adskillige tyske toprestauranter samt kvalitetsorienterede vinhandlere i mere end 20 lande på verdensplan. Husets stil er krystalren, tør, ultrafrisk, elegant og saftig Riesling.
Grøn produktion og bæredygtighed har stor betydning hos Tesch. I vinmarken anvendes ingen kemiske sprøjtemidler, og husets vine aftappes i letvægtsflasker med 98% genbrug.