-
-25%
Appassionatamente er lavet på en sammensætning af Merlot (ca. 50%), Corvina og Sangiovese, som kan variere efter årgang. Druerne hentes fra flere parceller i Veneto, hvor vinstokkene er i gennemsnit ca. 18 år gamle og vokser hovedsageligt på kalk-, sand- og stenholdig jordbund.
Udvalgte klaser af Merlot og Corvina bliver selekteret på vinstokkene og håndplukkes i små kasser, som hurtigt transporteres til kælderen. Her bliver de lagt til tørre på træreoler, hvor de i løbet af en måned taber ca. 30% af deres vand og får en høj sukkerkoncentration. Sangiovese og de resterende klaser af de andre druesorter bliver vinificeret normalt.
Gæringen foregår på ståltanke, og den malolaktiske gæring efterfulgt af en modning i 4 måneder foregår derefter for 70% i samme type tanke og 30% i brugte træfade. Sammenstikningen foretages nogle uger før aftapningen.Resultatet bliver en meget sammensat, harmonisk og sødmefuld vin, som både har druernes frugtkarakter og en 'fed', velouragtig stil, som er klassisk for Appasimento-vine.
